24-27. august. Hundetræning i Troldenes land.

Læs min beretning fra et par rigtig gode træningsdage i Norge arrangeret af Anna Karin Lundmark fra Fjellstårsas Kennel. Træningen var alene opbygget som belønningsbaseret indlæring og brug af klikker. Beretningen kan ses under "Artikler".

31. maj

Endeligt lykkedes det Grille at opnå en 1. pr. på udstilling. I åben klasse på udstillingen i Herrfallet blev fik hun en 1. pr. og blev 4. bedste åben klasse tæve.

Contramarkens Dimma gentog succesen fra 2007 og blev bedste veteran og blev BIS 2.

Rogstabergets Jackson Browne måtte i år se sig slået af sin egen søn Lokkebergets Igor som 14 måneder gammel blev BIS 4.

Tak til alle I svenske gode venner som igen i år gjorde turen til Herrfallet værd at mindes og der flere stemningsfulde billeder fra en hyggelig weekend på Münstergaardens hjemmeside. Her er 3dejlige billeder af Grille taget af Torun Brate.

              

30. maj

Til den store galla middag fik Grilles kuldsøster Contramarkens Ghia ført af C. J. Josepsson fik i år prisen som Årets Münsterländer 2008. Stort "Gratis" skal lyde herfra.

16. januar - godt i gang.

Så nåede året at gå og det nye at komme i gang, før jeg fik sat mig ned og gjort status.

Først og fremmest et forsinket GODT NYTÅR til alle. Jeg håber at I alle er kommet godt ind i det!!

2008 har været et år med store sorger. Både tabet af min mor og tabet af Aske har sat sine spor og har efterladt et tomrum som for en tid vil være svært at erstatte. Det vil tage tid før de sidste 2 års sygdom og dødsfald for begge mine forældre vi fortone sig og blive erstattet af de gode og dejlige minder.

Jagtsæsonen forløb godt og Andy har klaret sig fint. Grille trænger til, at hun bliver taget alvorligt og jeg er glad for, at jeg har genoptaget kontakten til DMK's afdeling i København. Det er utrolig hyggeligt at være sammen med "gutterne" igen og med Richards kyndige vejledning skal det nok blive til noget. Det er rart at mærke, at lysten til at træne lige så stille vender tilbage.

Lige før jul fik jeg besøg af Frede. Han kedede sig nede hos Finn og det var tid at finde et godt hjem til ham. Der var bud efter ham og jeg er utrolig glad for at Lillian overvandt sin bekymring og tog ham med hjem. Jeg er overbevist om at de to skal få rigtig mange dejlige jagt ture sammen.

I næste uge kommer Frede på ferie fordi han ikke er klar til at komme til Sverige - og med Grille i løbetid så skal vi nok få fest.

2008 var også året hvor Aske fik avlsprisen i Sverige sammen med Contramarkens Dimma. Tak til alle hvalpekøberne i Sverige fordi I har gjort det muligt at udødeliggøre min smukke Askes minde. Det er jeg utrolig taknemmelig over!! Tak for det.

Må 2009 blive et dejligt år for alle.

Anja Ylönen | CVR: 37771279 | Overdrevsvej 18, 4200 Slagelse - Danmark | Tlf.: +45 24 84 27 86 | Kennelhunterslimited@gmail.com